Der er hjælp at hente

Der er hjælp at hente forskellige steder på Ingrid afhængigt af problemet. Vi har to studievejledere ansat på skolen, en psykolog, en it-ansvarlig og en bibliotekar.

Studiemodulet:

Et modul om ugen kalder vi studiemodulet. I studiemodulet kan eleverne besøge psykologen, studievejledningen, bibliotekaren, It-ansvarlige, holde udvalgsmøder, og få lektiehælp hos lærere, tidligere elever eller hinanden.


Studievejledning:

Der er to studievejledere på Ingrid, Astrid og Karen Marie.
De står klar til at hjælpe dig med en række praktiske ting vedrørende dit studie. Det kan være SU eller hjælp til uddyldelse af blanketter. De kan også hjælpe hvis du f.eks. er ordblind. Mange kommer også og taler med studievejlederen hvis de har problemer, der gør at de i en periode har svært ved at klare dagligdagen på gymnasiet – eller evt. tænker på at droppe ud. Du kan altid komme ned og få en snak.

Vi samarbejder med Studievalg København, der vejleder om alt, der har at gøre med livet efter gymnasiet.

Studievejlningens telefonnr: 3527 4067


Psykologen:

Kamilla Meyer er ansat som psykolog på skolen.
Du kan tale med Kamilla om problemer du oplever derhjemme, i skolen eller i din fritid. Det kan måske være:

  • præstations- eller eksamensangst
  • lavt selvværd
  • skilsmisse i familien
  • skænderier og konflikter hjemme
  • bekymringer og angst
  • misbrugsproblemer
  • selvmordstanker
  • sorg og tristhed
  • andre problemer…

Kamilla har træffetid i studiemodulet tirsdag kl 10.40-11.50. Du er også velkommen til at skrive en mail for at lave en aftale: kme@ijg.dk

 

Matematikhjælp:

Matematikcenter tilbyder hver tirsdag mellem 16.00 og 18.00 gratis matematikhjælp på Ingrid Jespersen. Matematikcenter er en forening uden politisk og religiøs tilknytning, hvor et korps bestående af frivillige  ingeniører, forskere og matematikere, der studerer eller arbejder, hjælper børn og unge i Danmark med deres matematiske problemer. Hjælpen er sponsoreret af Danske Bank.

Lektiehjælpen er åben for alle i folkeskolens ældste klasser eller i gymnasiet. Alle elever er velkomne uanset skole, køn, alder, oprindelse eller fagligt niveau. Til lektiehjælpen skal man medbringe bøger, lommeregner, blyant og viskelæder, og hvad man ellers mener, man får brug for.

Læs om matematikcenter her.

Biblioteket:
På biblioteket kan du altid hente den professionelle hjælp til at finde de informationer, du har brug for. I løbet af dine 3 studieår lærer du at finde informationer og litteratur i såvel egne som andre bibliotekers elektroniske databaser. Bibliotekaren afholder kurser i informationssøgning for 1.gerne og holder åbent for henvendelse i studiemodulet, tirsdage kl 10.40 til 11.50. Derudover er du naturligvis altid velkommen på biblioteket.

 

IT:
Mikhail Ivanov er IT-ansvarlig på Ingrid. Han er parat til at hjælpe med diverse i IT-problemer, og kan naturligvis også træffes i studiemodulet tirsdage kl 10.40 til 11.50.