Menu:
Dimissioner 2022
Vi afholder dimission 2022 som to arrangementer. Kl. 9:00 holder vi dimission for 3.E og 3.C og kl. 11.00 holder vi dimission for 3.D og 3.F. Vi har delt op i to, så vi har plads til alle de familiemedlemmer, der måtte ønske at komme med.
Dimissionen afholdes i Store Sal. Dimissionen vil have en varighed af ca. 60-75 minutter og omfatter indmarch, taler, overrækkelse af eksamensbeviser samt sange og musikalske indslag.
Efter dimissionen byder vi på et lille glas i gården, og dimissionen afsluttes med studenterkørsel, som foregår i privat regi.
Vi glæder os meget til at fejre studenterne i sikker forvisning om, at vi i fællesskab kan festliggøre og højtideligholde den betydningsfulde tradition, som dimissionen udgør.

Tidsplan 3.E og 3.C
Kl. 8:15 (3.C): Der tages klassebillede på soltaget – mød i god tid
Kl. 8:30 (3.E): Der tages klassebillede på soltaget – mød i god tid
Kl. 8:45: Familierne tager plads i Store Sal. Studenterne mødes i Lille Sal
Kl. 9:00-10:15: Dimission
Kl. 10:30: Studenter og gæster går ud på gaden, hvor studentervognen holder klar til at modtage studenterne
Kl. 10:45: Seneste afgangstidspunkt for studentervognen
Tidsplan 3.D og 3.F
Kl. 10:15 (3.D): Der tages klassebillede på soltaget – mød i god tid
Kl. 10:30 (3.F): Der tages klassebillede på soltaget – mød i god tid
Kl. 10:45: Familierne tager plads i Store Sal. Studenterne mødes i Lille Sal
Kl. 11:00-12:15: Dimission
Kl. 12:30: Studenter og gæster går ud på gaden, hvor studentervognen holder klar til at modtage studenterne
Kl. 12:45: Seneste afgangstidspunkt for studentervognen