Skip to main content

Stillingsopslag og venteliste

Stillingsopslag

Vi søger en ny rektor pr. 1. august 2024. Søg inden 31.maj 2024, hvis du har lyst til at stå i spidsen for vores dejlige skole.

Læs mere her

Venteliste til 1.g

Ventelisten til 1.g i skoleåret 2024-25 bliver åbnet d. 8. maj 2024 klokken 08.00.

Læs mere her
Stillingsopslag

Internationalt

Menu:

Internationalt

På IJG tilbyder vi dig en uddannelse, der er internationalt orienteret – du har mulighed for udveksling, du vil komme på studietur og måske deltage i internationale samarbejdsprojekter. Vi gør ivrigt brug af vores venskabsskoler rundt om i Europa. Vi lægger stor vægt på, at studieturene tilrettelægges med udgangspunkt i de enkelte studieretninger.

Verden er blevet mindre, og det er af stor vigtighed, at vi orienterer os udadtil. Som moderne menneske er det vigtigt at have lyst til at lære om verden og fremmede kulturer og at lade verden lære af os. Denne nysgerrighed og åbenhed overfor og viden om den internationale verden vil vi gerne bidrage til, at du som elev på Ingrid får med dig.

Kortet viser samarbejdspartnere og rejsedestinationer

STUDIETURE

Gymnasiets studieture spiller en central rolle i den internationale dimension og fungerer som et forum, hvor det er muligt at få kendskab til andre landes ungdomskultur og uddannelsessystemer.

Studietur til New York

På studieturen i 2g rejser eleverne med deres stamklasser, og turen vil således normalt tage udgangspunkt i klassens studieretning. Lærerne sammensætter et fagligt program, så studieturene er i høj grad undervisning. De seneste par år har vi blandt andet haft ture til Tokyo, New York, Liverpool, Edinburgh og Geneve/CERN.

UDVEKSLING

En stor del af vores internationale dimension er samarbejdet med vores venskabsskoler. Vi har fransk-, spansk- og engelskelever på besøg på vores venskabsskoler i Frankrig, Spanien og England. Vi har også haft lærerudveksling med vores finske venskabsskole.

Elever på studietur

Internationale samarbejdsprojekter

På Ingrid udfolder vores internationale samarbejde sig i flere spor – dels gennem projektrelaterede samarbejder i Erasmus+-regi og dels gennem kontinuerlig kontakt med vores venskabsskoler.

Erasmus+ er et projekt under EUs Program for Livslang Læring, der har til formål at fremme den europæiske dimension og europæisk samarbejde. En gruppe skoler fra forskellige europæiske lande samler sig i et projekt med et specfikt fokus.

Projekter:

2017-2019: ”Student voices” om best practices og motivation i undervisningen. Vi samarbejdede med skoler fra Island og Finland. På Ingrid valgte vi at fokusere på matematikundervisningen. Dette Erasmus+ projekt var to-årigt, og indebar fem møder hos de deltagende skoler.

2012-2014: Creativity and Innovation @ school

2010-2012: Sport and Physical Activity in different environments