Undervisning på Ingrid Jespersen

Menu:
Om undervisningen

Ingrid Jespersen er et mindre gymnasium med fire klasser på hver årgang. Det betyder, at lærerne har god tid til at lære eleverne at kende og derfor bedre kan inspirere, udfordre og løfte hver enkelt elev. Vores lærestab består af erfarne og engagerede undervisere, hvoraf de fleste er blevet hængende på skolen i mange år, fordi vi har et stærkt fællesskab og et godt undervisningsmiljø.

Undervisningens høje kvalitet kan blandt andet ses ved, at Ingrid-elevernes karaktergennemsnit generelt er højere end landsgennemsnittet.

Faglige tilbud

Her kan du læse mere om, hvad vi gør for at favne både de fagligt stærke elever og dem, som har behov for mere støtte.

image

Talentudvikling

Vi er ikke en eliteskole, men vi vil gerne sørge for at vores ambitiøse elever har mulighed for at udforske deres faglige interesser. Derfor tilbyder vi en lang række talentaktiviteter inden for både science, sprog og kreative discipliner – fx Girls Day in Science, Cambridge English, matematikkonkurrencer, forfatterworkshops, medicinsk forskerdyst m.m.

Læs om talentudvikling
image

Fag

Da vi er et privatgymnasium, har vi mulighed for at tilbyde mange forskellige fag. Vores mange fagtilbud ender ofte med at skabe små engagerede hold af elever, som gerne vil nørde et særligt fag sammen. Blandt de mange valgfag og kunstneriske fag kan du blandt andet finde Spansk, Mediefag, Psykologi, Latin, Filosofi, Dramatik, Musik og Billedkunst m.m.

Læs om fag
image

Faglig støtte

Hvis du har faglige udfordringer, er der gode muligheder for lektiehjælp på Ingrid. Vi holder ugentlige lektiecafeer og har også særlige tilbud som fx opsamlingshold i matematik. Vores skolepsykologer afholder hvert år eksamenstræning, hvor der er mulighed for at arbejde med nervøsitet og angst i forbindelse med eksamen.

Læs om vejledning

BESØGSDAGE

Besøgsdage

Gymnasievalg? Meld dig til en af vores besøgsdage, så du kan opleve hvad det vil det sige at være elev på Ingrid. Vi glæder os til at se dig!

Besøgsdag

Dimissionstale 2022

Vi har nu sagt farvel til endnu et kuld studenter. Vi ønsker dem alt det bedste.

Rektors dimissionstale
Besøgsdage

Ingrid Jespersens Gymnasieskole /
Nordre Frihavnsgade 9-11 / 2100 København Ø
/ Telefon 3526 3622 / email: ijg@ijg.dk